Gaseksplosion smadrer fabrikshal

Chauffør slap med livet i behold, da han tog benene på nakken

En chauffør tog benene på nakken, da hans truck brød i brand og forårsagede en ødelæggende eksplosion i en hal til industrilakering i Bindslev i Nordjylland.

En eksplosion i en gasflaske ødelagde fredag en fabrikshal på Teglværksvej i Bindslev ved Hjørring, oplyser Nordjyllands Politi.

Heldigvis var bygningen på cirka 600 kvadratmeter mennesketom. Døre og vinduer blev blæst ud, og ydermurene forskubbede sig som følge af den kraftige eksplosion.

En chauffør ville starte en gasdrevet truck, men den brød omgående i brand, og ilden løb til flasken, som eksploderede. Chaufføren havde klogeligt taget benene på nakken, inden det sagde bang. Han alarmerede brandvæsnet, men de nåede ikke frem i tide.

Fabrikshallen blev brugt til industrilakering.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere