'Jeg har lyst til at tude'

Reaktioner fra de involverede i Kirsten-sagen er lettede og glade over anholdelsen af John Knudsen

Kirsten Bay Andersens pårørende er lettede over anholdelsen. (Privatfoto)
Kirsten Bay Andersens pårørende er lettede over anholdelsen. (Privatfoto)

- Jeg har lyst til at tude. Jeg er helt i chok. Men jeg er glad. Er du sikker.

Sådan lyder reaktionen fra en af de personer, som har involveret sig dybt i efterforskningen af den myrdede Kirsten Bay Andersen, Yvonne Olesen, som står i banken, da vi fortæller nyheden om, at den eftersøgte John Knudsen er blevet anholdt i Spanien.

Meget lettet og glad
Hun kendte den dræbte Kirsten Bay Andersen fra Jobcentret, hvor Kirsten arbejdede og hendes børn er venner med Kirsten Bay Andersen og manden OIes børn, Sanne og Kim.

- Nu kan vi da også stoppe den indsamling, vi har startet. Jeg er meget lettet og ikke mindst glad på Sanne, Kim og Oles vegne, fortsætter hun til ekstrabladet.dk.

Indsamlingen skulle gå som dusør til den eller de personer, der kunne lede til anholdelse af John Knudsen. Kontoen lyder nu på over 5000 kr, og hvis politiet har fanget John Knudsen på baggrund af et tip, vil pengene gå til den pågældende. Ellers går beløbet til Kræftens Bekæmpelse, fordi Kirsten netop var blevet rask efter brystkræft inden sin død.

'Han er en kujon'
Siden Kirsten Bay Andersen forsvandt en sen fredag aften efter en fest på sin arbejdsplads, har Yvonne og flere andre fra dag et været med til selv at lede efter den forsvundne rundt omkring i vandområder både i Haderslev og på Fyn.

- Det kommer ikke bag på mig, at han er blevet anholdt i Spanien. At han var for kujon agtig til at tage livet af sig selv. Jeg har siddet på værtshus med John.... Der er mange følelser, der går i gennem mig lige nu, siger Yvonne Olesen, der bedyrer, at hun straks skal hjem og ringe til en masse mennesker og sunde sig lidt efter nyheden.

'Gør rent bord, John!'
Også en tidligere indsat, der har siddet fængslet med John Knudsen i Møgelkær, er glad for at han nu er blevet anholdt.

- Det synes jeg er godt. For hans egen skyld. Så kan han få noget ro på. Nu skal han komme hjem og gøre rent bord, siger han til ekstrabladet.dk.

- Det er også godt for de pårørende og de efterladte selvfølgelig. Men jeg er overrasket over, han er fanget i Spanien. Jeg troede han var ude at sejle.

1 af 2 John Knudsen blev anholdt i Spanien.(Politifoto)
2 af 2 Kirsten Bay Andersens pårørende er lettede over anholdelsen. (Privatfoto)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere