Drenge spillede bold med høns

En gruppe drenge fra Grenå er tiltalt for tyveri, indbrud, hærværk og dyremishandling

En beslaglagt mobiltelefon har afsløret en gruppe drenge som dyremishandlere.

Østjyllands Politi i Grenå havde i anden forbindelse fat drengene, men da politiet kiggede i en af drengenes mobiltelefon, fandt de en videooptagelse af nogle høns, som drengene brugte som fodbolde.

Politiet efterforskede de otte drenge, der er mellem 14 og 16 år, og fandt frem til flere forhold angående tyveri, indbrud og hærværk.

Halvdelen af drengene er over den kriminelle lavalder, og de kan nu se frem til at få deres straffesag afgjort ved retten.

Fire af drengene er ud fra videooptagelsen blevet sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven.

Alle drengene er afhørt med deltagelse af de sociale myndigheder i Grenå.

Efterfølgende har kommunens ungarbejder i forening med politiet 'mandsopdækket' de unge, hvilket blandt andet positivt har medført, at de unge nu er kommet i arbejde og jobtræning, hvilket har betydet, at politiet ikke har haft problemer med de unge siden sagernes start.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere