Farlig brand i Kolding Havn

En lastbil fyldt med den ekstremt brandfarlige gas acetylen brød tirsdag formiddag i brand på havnen i Kolding.

Ilden fik hurtigt godt fat i lastbilen. (Foto: 112-fredericia.dk.)
Ilden fik hurtigt godt fat i lastbilen. (Foto: 112-fredericia.dk.)

Det kunne være endt helt galt, da en en lastbil fyldt med acetylen i dag omkring kl. 10 brød i brand i Kolding Havn.

- Der blev svejset på det skib, som lastbilen holdt ved siden af, og nogle gnister sprang så over og antændte lastbilen, siger vagthavende hos Sydøstjyllands Politi.

- Branden blev heldigvis slukket, før tankens indhold blev antændt, siger han til ekstrabladet.dk.

Var det sket, ville lastbilen sandsynligvis være eksploderet.

Området stadig afspærret
Der var ingen tilskadekomne ved branden.

- Vi har stadig afspærret hele området, mens brandinspektøren tager stilling til, hvad der nu skal ske. Det kan godt være, at lastbilen skal tømmes for acetylen, før den kan flyttes, siger vagthavende.

Acetylen er en ekstremt brandbar gas, som bruges til svejsning. Den kan både bryde i brand ved kontakt med ild, eller hvis beholderen bliver udsat for stød eller slag.

1 af 2 Brandfolkene skulle ikke nyde noget af at komme for tæt på den eksplosionsfarlige brand under slukningsarbejdet. (Foto: 112-fredericia.dk)
2 af 2 Ilden fik hurtigt godt fat i lastbilen. (Foto: 112-fredericia.dk.)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere