Rumæner udvist efter voldtægt i Århus

En 27-årig rumæner er netop blevet idømt forvaring og efterfølgende permanent udvisning efter en grov voldtægt i Århus

Den 27-årige rumænske voldtægtsmand Adrian Tudose er i dag blevet idømt forvaring og efterfølgende permanent udvisning af Danmark.

Rumæneren, der har boet på gaden siden han var 15 år, blev idømt forvaring på ubestemt tid og udvisning af landet da han 17. august 2009 var for retten.

Han ankede dommen på stedet, og i dag afsagde Vestre Landsret så dom.

Tvunget til sex med kniv for strubenr
Adrian Tudose blev dømt for at have udsat en ung kvinde for en meget grov voldtægt i maj 2008.

En forårsnat fulgte Adrian Tudose efter sit 28-årige offer, som han ved Riisskovstien nær bydelen Trøjborg overfaldt og tvang til sex med kniven for offerets strube, inden hun mirakuløst slap væk.

Overfaldt anden kvinde samme aften
Den 28-årige kvinde var ikke det eneste offer, Tudose havde udset sig denne nat. Han forfulgte også en 20-årig kvinde gennem længere tid, men da han overfaldt hende nær en Statoil-tank i det nordlige Århus, lykkedes det hende at råbe så meget op, at en forbipasserende lagde sig i mellem og stoppede den brutale voldtægtsmand.

Efter voldtægten flygtede den kronragede og tatoverede gerningsmand sydpå, hvor tysk politi kort efter anholdt ham i et nattog.

Ude af stand til at føle skyld
Den 27-årige rumæner betegnes i retslægerådets erklæring som ’umoden, karakterafvigende, lystløgner og ude af stand til at føle skyld,’ men der konkluderes samtidigt, at han er normalt begavet.

Retslægerådet har vurderet, at den eneste mulige straf, der kan forhindre den 27-årige rumæner i at fortsætte sine kriminelle handlinger, er forvaring på ubestemt tid.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere