Bandidos opruster

Rockerklubben Bandidos søger at styrke sin position.

Rockerklubben Bandidos har gennem længere tid ligget i forhandling med flere forskellige grupperinger, for om muligt at få hvervet dem som støttegrupper. (Arkivfoto: Johnny Frederiksen)
Rockerklubben Bandidos har gennem længere tid ligget i forhandling med flere forskellige grupperinger, for om muligt at få hvervet dem som støttegrupper. (Arkivfoto: Johnny Frederiksen)

Rockerklubben Bandidos søger angiveligt at styrke sin position.

Gennem længere tid har klubben ligget i forhandling med flere forskellige grupperinger, for om muligt at få hvervet dem som støttegrupper.

I følge DR skal det være folk fra Mjølnerparken og Vollsmose i Odense, det drejer sig om.

­ Det er en gruppe folk der gerne vil støtte os. Det er der ikke den store dramatik i, siger Jim Tinndahn præsident for Bandidos til DR Nyheder.

– Det er interessante oplysninger og vi følger situationen nøje. Men det er alt for tidligt at sige noget om, hvorvidt det her rykker ved fronterne i bandekonflikten, siger Kim Kliver fra Rigspolitiets afdeling NEC, som overvåger bande- og rockermiljøet i Danmark.

Bandidos holder sig ellers udenfor den verserende bandekrig mellem Hells Angels og tre-fire forskellige indvandrergrupperinger.

En af de grupperinger, der er med i krigen har rødder i Mjølnerparken. Det skal dog ikke være den, der muligvis er på vej ind som mulig Bandidos-støttegruppe, men der imod en af de andre to grupperinger, der har rødder i Mjølnerparken.

Også folk fra Vollsmose har en lokal konflikt kørende med Hells Angels. Det drejer sig om gruppen Black Ghost.

Efter, hvad ekstrabladet.dk erfarer, har folkene fra Black Ghost tidligere forsøgt at slå sig sammen med kriminelle grupperinger fra andre dele af Danmark. Det gælder blandt andet banden Borhan Bloodz fra Hundige syd for København.

Den forbrødring blev dog ikke til noget. Og nu er nogle af Black Ghost folkene tilsyneladende på vej ind i Bandidos i stedet.

– Kilder i miljøet siger til ekstra bladet.dk, at hvis det viser sig at være sandt, kan det skabe splid mellem de folk fra Mjølnerparken og Voldsmose, der vælger den nye vej og, dem der ikke gider Bandidos.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen