Golfspiller dræbt af første lyn

Golfspilleren, der i dag blev dræbt af lyn, prøvede at søge ly, men nåede det aldrig, da han blev ramt af det første lyn, der slog ned

Lynet har lavet tydelige brandmærker i greenen, hvor den 69-årige blev dræbt. (Foto: Jan Pedersen)
Lynet har lavet tydelige brandmærker i greenen, hvor den 69-årige blev dræbt. (Foto: Jan Pedersen)

Den 64-årige mand, der ved 17-tiden blev dræbt af et lyn på golfbanen ved Rold Skov Golfklub, var på vej i ly - men nåede det aldrig.

- Manden var ude og spille med to af sine venner, da uvejret brød løs. Derfor besluttede de sig at afbryde golfspillet og søge ly, men på vejen tilbage blev de ramt af det første lyn, som slog ned. Og der var mange lyn, så jeg betragter det som en meget tragisk ulykke, siger vagtchef Peter Redder fra Nordjyllands Politi efter at have snakket med en af de afdødes venner.

Død på stedet
Vagtchefen fortæller, at ambulancefolkene fra Falck erklærede manden død på golfbanen kort efter, de var ankommet.

- Lynet er jo en meget kraftig størrelse, så han er formentlig død i det øjeblik, at lynet ramte ham. Hans ene ven bliver også ramt og er lettere forbrændt. Han er kørt til tjek på Aalborg Sygehus, siger Peter Redder.

De tre mænd er alle i 60-års alderen, og kun en af dem blev ikke ramt af lynet, og det var ham som kontaktede alarmcentralen og fortalte, hvad der var sket.

Vidne hørte braget
- Først var lød der en hvislen, og bagefter kom der det største tordenskrald, jeg har hørt i mit liv. Et kort stykke tid efter, så hørte vi ambulancen. Jeg havde selv søgt ly med et par af mine venner efter 13. hul for at undgå, at vi var det højeste punkt på golfbanen. Vi frygtede netop lyn og torden, siger Claus Anker Hansen, der var tilstede på golfbanen, da ulykken fandt sted.

Han har også set åstedet .
- På greenen ved 16. hul ligger der blandet andet golfkøller spredt ud over det hele. Man kan se en måske tyve meter lang revne langs jorden, hvor lynet har slået ned, siger Claus Anker Hansen til esktrabladet.dk

1 af 3 Den dræbte køres her væk fra Rold Skov Golfklub. (Foto: Jan Pedersen)
2 af 3 Det var her ved 16. hul ved Rold Skov Golfklub på Golfvej 1 i Skørping, at en 64-årig mand blev dræbt.(Foto: www.roldskovgolf.dk)
3 af 3 Lynet har lavet tydelige brandmærker i greenen, hvor den 69-årige blev dræbt. (Foto: Jan Pedersen)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere