Savnet pige fundet død i kuffert

Politiet i Californien har fundet liget af otteårige Sandra Cantu, der forsvandt sporløst for over en uge siden

En otteårig amerikansk pige, der har været meldt savnet i 10 dage, er fundet død i en kuffert, som var kastet i en dam få kilometer fra hendes hjem.

Politiet og hundredvis af frivillige har ledt efter Sandra Cantu, siden hun den 27. marts forsvandt nær sit hjem i en trailerpark i Tracy, Californien.

En overvågningsvideo fra trailerparken er sidste spor efter pigen.

Hun havde netop sagt farvel til sin mor, da hun på videoen ses ubekymret hinkende over en lille vej i nabolaget.

På videoen var hun iklædt en Hello Kitty-trøje og sorte bukser, og politiet kunne straks identificere det døde barn i kufferten på den karakteristiske lyserøde T-shirt og de sorte benklæder.

'Et ufatteligt tab'
Sandra Cantus familie er sønderknuste ved meddelelsen om hendes død.

- De har oplevet et ufatteligt tab, siger polititalsmand Tony Sheneman til amerikanske medier.

Sheneman oplyser, at myndighederne er tæt på at kunne anholde en mistænkt for mordet. Han vil dog ikke oplyse hvem, den mistænkte er.

Hun var en glad pige
Flere hundrede mennesker deltog i aftes i en mindehøjtidelighed for den lille pige, der var kendt som en glad og flittig skoleelev.

En obduktion senere i dag skal fastslå årsagen til pigens død.

1 af 2 
2 af 2 
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen