Død efter kollision med lastbil

Ældre kvinde overlevede ikke frontalt sammenstød med lastbil i eftermiddag ved Høng på Midtsjælland

Kvinden fik meget voldsomme kvæstelser i brystregionen ved kollisionen med lastbilen, og hendes liv stod ikke til at redde. (Foto: Michael A. Schmidt)
Kvinden fik meget voldsomme kvæstelser i brystregionen ved kollisionen med lastbilen, og hendes liv stod ikke til at redde. (Foto: Michael A. Schmidt)

En kvinde midt i 70'erne fra Næstvedområdet døde i eftermiddag af sine skader, efter at hun klokken 14.18 kolliderede frontalt med en lastbil på Høng Landevej ved Høng By.

Af uvisse årsager kørte kvinden pludselig over i den modsatte kørebane, og lastbilchaufføren havde ingen chance for at undgå kollisionen.

-Vi formoder, at den dræbte er identiske med bilens ejer. I så fald er der tale om en kvinde midt i 70'erne fra Næstved-området. Hun havde meget svære kvæstelser i brystet og voldsomme benlæsioner og var død ved ankomsten til hospitalet. Såfremt den dræbte er identisk med bilens ejer, er hendes pårørende fra Jylland, og de er endnu ikke blevet underrettet, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, John Jensen, til ekstrabladet.dk.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere