70-årig kvinde slået ned med mejsel

Kvinden overraskede i formiddag en indbrudstyv hos sin genbo i Mørkhøj - tyven slog hende i hovedet med en mejsel og kastede en cykel mod hende, før han flygtede

Ud over at slå den 70-årige kvinde i hovedet med en mejsel, smed indbrudstyven også en cykel efter hende. (Arkivfoto: fStop)
Ud over at slå den 70-årige kvinde i hovedet med en mejsel, smed indbrudstyven også en cykel efter hende. (Arkivfoto: fStop)

En indbrudstyv slog tirsdag formiddag en 70-årig dame ned med en mejsel, da hun overraskede ham under et indbrud i Mørkhøj ved København.

Kvinden bemærkede, at der var noget, der puslede inde hos genboen på Lillegårds Allé, og da hun overraskede gerningsmanden, slog han hende ned, så hun fik et sår i baghovedet. Samtidig kastede han en cykel efter den ældre kvinde, da hun faldt om på jorden.

Lokalpolitiet i Gladsaxe beskriver manden som dansk, cirka 30 år, 170 cm høj og med karseklippet blond hår. Han bar en turkis jakke.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere