Brand-chef i ulykke

Blå blink, da brand-bossen blev påkørt i vejkryds, mens han var på vej på opgave

Brandchefen i den røde indsatsleder-bil stødte sammen med en civil bil. (Foto: Jesper Centervall)
Brandchefen i den røde indsatsleder-bil stødte sammen med en civil bil. (Foto: Jesper Centervall)

Normalt er det brandchefen og hans folk, som kommer andre til undsætning efter ulykker.

Men her til aften var det brand-bossen hamselv, der havde behov for hjælp.

Brandchefen ved Vestegnens Brandvæsen rykkede ud på en opgave, men var dog ikke under udrykning, da han i et vejkryds på Avedøre Havnevej blev påkørt af en personbil.

Brand-bossen kørte ud for grønt, da en venstresvingende bil - i følge politiets oplysninger - overså den røde indsatsleder-bil.

Et øjenvidne til ulykken, der tilfældigt kom forbi viste sig at være en anden brand-leder fra Vestegnen. Og kort efter ankom så brandbilen, populært kaldet 'Sprøjten' til færdselsuheldet.

Oplysninger til ekstrabladet.dk fra ulykkesstedet går på, at brandchefen i den forulykkede bil i første omgang kom ind og sidde i 'Sprøjten', men da han klagede over smerter i nakken blev han kørt med ambulance til undersøgelse på skadestuen.

I følge Vestegnens Politi har ingen fået alvorlige skader ved ulykken.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen