Rocker: Jeg så Bagger før hans rejse

Baggers vagtmand - og medlem af Hells Angels - tager bladet fra munden og fortæller, at han sidst så Stein Bagger kort før afrejsen til Dubai

- Jeg er forundret over Stein Baggers forsvinden, siger HA-rocker og vagtmand Brian Sandberg. (Arkivfoto)
- Jeg er forundret over Stein Baggers forsvinden, siger HA-rocker og vagtmand Brian Sandberg. (Arkivfoto)

Den forsvundne IT-direktør Stein Baggers bodyguard vælger her tirsdag aften at tage bladet fra munden i en kort udtalelse efter det har svirret med spekulationer om, hvorfor en HA-rocker var vagtmand for Bagger.

Brian Sandberg - mangeårigt medlem af Hells Angels - fortæller, at han lærte Stein Bagger at kende i et fittnesscenter for ca. 10 år siden.

- Jeg har det sidste år været ansat som sikkerhedsrådgiver for Stein Bagger og IT Factory. Det samarbejde har fungeret upåklageligt og helt legalt. Mit arbejde har bestået i at hyre vagter til at passe på ejendomme og værdier tilhørende IT Factory og Stein Bagger privat, siger han.

Han oplyser, at han sidst så Stein Bagger onsdag den 26. november i forbindelse med dennes afrejse til Dubai.

- Jeg har ingen anelse om, hvor han opholder sig og er ligesom alle andre forundret over hans pludselige forsvinden, siger Brain Sandberg og understreger, at 'IT Factory og Stein Bagger ikke skylder mit firma noget'.

Brian Sandberg driver firmaet BS ConsultancyRådgivning/Sikkerhed og siger i sin udtalelse, at firmaet intet har med hans medlemskab af Hells Angels at gøre

Læs: Rocker var bodyguard for Stein

Læs: Jensby: Bagger løj om Dubai

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen