Glad Bandidos-boss løsladt

Bandidos-præsidenten, danske Jim Tinndahn er blevet løsladt efter retsmøde om stjålne motorcykler i Sverige

Gustenbleg og uvant med at sidde bag tremmer, var Jim Tinndahn særdeles glad for nu at være blevet løsladt. (Foto: Jakob Jørgensen)
Gustenbleg og uvant med at sidde bag tremmer, var Jim Tinndahn særdeles glad for nu at være blevet løsladt. (Foto: Jakob Jørgensen)

Den danske rockerboss Jim Tinndahn blev sent onsdag eftermiddag løsladt af retten i Helsingborg efter at have siddet fængslet i tre uger.

Bandidos' præsident for hele Europa blev anholdt i Sverige, sigtet for hæleri ved at have været i besiddelse af stjålne motorcykler til en værdi af 600.000 kroner.

Retten forventede dom i dag, men et vidne er udeblevet. Derfor fortsætter retssagen 2. december.

Dommerne mente dog ikke, at der var grundlag for, at den 46-årige rockerchef skulle sidde bag tremmer frem til dommen.

Jim Tinndahn har - trods en lang karriere indenfor rockerverdenen - stort set holdt sig ustraffet.

Anholdt i Sverige
Han blev anholdt i slutningen af oktober i Sverige, hvor han bor.

Ifølge anklageskriftet er Jim Tinndahn tiltalt for at have 'håndteret stjålent gods' og for at have haft 'en ledende rolle i håndteringen af de tre motorcykler' ved blandt andet at have indledt en form for transport af køretøjerne til Helsingborg, ved at have taget imod dem og opbevaret dem.

Under retsmødet kom det frem, at Tinndahn heller ikke kunne dy sig for at tage en tur på en af cyklerne enddas med en fart på 300 km/t.

Tinndahns forsvarer afviser hæleriet og henviser til, at Bandidos-bossen blot har ønsket at være behjælpelig med at 'få motorcyklerne' tilbage til de retmæssige ejere på Falkenberg Motorbane, hvorfra de var blevet stjålet i midten af september.

Under retsmødet i Helsingborg blev der ført en stribe vidner, som dog stort set bakkede op om Jim Tinndahnn og hans forsvars-advokats forklaring.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere