Politiet jagter skydegal

En 26-årig mand blev lørdag aften skudt på en McDonald's-restaurant i Århus - gerningsmanden stadig på fri fod søndag eftermiddag

Politiet vil ikke bekræfte, at offeret er leder af den såkaldte Trillegaardsbande, der længe har været i konflikt med Hells Angels støttegruppen AK 81. (Foto: Andreas Szlavik)
Politiet vil ikke bekræfte, at offeret er leder af den såkaldte Trillegaardsbande, der længe har været i konflikt med Hells Angels støttegruppen AK 81. (Foto: Andreas Szlavik)

Kort før klokken 22 lørdag aften blev en mand skudt på McDonald's på Randersvej i Århus.

Den 26-årige blev skudt i skulderen, og han er uden for livsfare, oplyser politiet.

- Skuddet blev affyret fra en sølvfarvet Golf med alufælge, hvori der befandt sig flere personer, oplyser vicepolitiinspektør Jørn Andersen fra Østjyllands Politi til ekstrabladet.dk.

Efter skydningen kørte golfen fra stedet i høj fart, og ingen vidner har været i stand til at give et signalement af personerne i bilen.

Søndag eftermiddag er gerningsmanden stadig på fri fod.

Jørn Andersen oplyser søndag formiddag, at offeret er afhørt, men vicepolitiinspektøren ønsker ikke at oplyse, hvad han har fortalt.

Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger skal skuddet være afgivet fra et medlem af Hells Angels' støttegruppe AK 81 mod lederen af indvandrergruppen Trillegaardsbanden.

Offeret sad ifølge kilder og spiste på McDonald's, da en gruppe kom ind og affyrede skud. Oplysningerne er dog ikke bekræftet af politiet.

Østjyllands Politi vil meget gerne have oplysninger fra vidner.

Jørn Andersen præciserer, at da bilen kørte forbi vinduet, hvor den 26-årige sad, skete det via McDrive kørebanen men mod færdselsretningen.

Østjyllands Politi kan kontaktes på tlf. nr. 87311448.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere