Ni halshuggede lig fundet i Mexico

Narkokartellernes krig om smuglerruterne fra Mexico til USA bliver blodigere dag for dag. Søndag fandt man ni halshuggede lig i en af grænsebyerne

Ni halshuggede lig blev i dag fundet i den mexicanske grænseby Tijuana, en af skuepladserne for en stadig mere grusom krig mellem narkotikakarteller.

Ligene, sammen med deres afhuggede hoveder, var blevet efterladt på en ubebygget grund i nærheden af en fabrik, oplyser øjenvidner og politi.

Mexico er vidne til en eskalerende vold mellem stridende narkotikabander, særligt langs grænserne til USA. Byer som Tijuana ser man stadig flere lig blive brændt, skåret i stumper, smidt i syrebade eller smidt langs hovedvejene.

Halshugninger, bortførelser og skyderier ved højlys dag er blevet hverdagskost i forbindelse med narkotikakartellernes kamp om smuglerruterne ind i USA.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere