Kvinde køllebanket af hjemmerøvere

38-årig kvinde slået bevidstløs under hjemmerøveri. Ingen anholdte i sagen

To bevæbnede røvere invaderede fredag en 38-årig kvindes hjem i Næstved og overfaldt hende med slag, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kvinden blev slået bevidstløs til jorden med et stumpt instrument, hvorefter røverne blandt andet tog hendes taske og computer.

Kort før røveriet havde kvinden desuden fået stjålet sit dankort under en indkøbstur i Netto, og på få minutter var det lykkedes tyvene at misbruge kortet i en nærliggende bankautomat.

Politiet har ingen anholdte i sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere