Skyderi i Tingbjerg i København

Omkring ti skud blev sent fredag aften affyret i Tingbjerg i København. Ingen personer blev ramt

Sent fredag aften blev der affyret skud mod denne Opel Vectra i Tingbjerg i København. (Foto: Kenneth Meyer)
Sent fredag aften blev der affyret skud mod denne Opel Vectra i Tingbjerg i København. (Foto: Kenneth Meyer)

Der blev i aften affyret ti skud fra en ni mm pistol i området på Ruten ved Langhusvej i Tingbjerg i København, oplyser politiet.

- To unge mænd omkring 20 år på en scooter blev set skyde efter en Opel Vectra. Ingen kom noget til, men der er skudhuller i bilen, og de har begge været i livsfare, siger Københavns Politis centrale vagtleder til ekstrabladet.dk.

De to skulle besøge en pige, men var for tidligt på den og kørte derfor rundt i området i deres sorte Opel Vectra. De kom ned ad Ruten, men vendte på et tidspunkt om igen, da de opdagede, at man ikke kan køre igennem ved Terrasserne.

Da de kom til hjørnet af Ruten og Langhusvej sprang en gruppe unge med indvandrerbaggrund ud foran bilen for at stoppe den. De havde imidlertid ikke lyst til at stoppe, men satte i stedet farten op, hvorefter der blev affyret mindst 10 skud med ni mm pistol mod bilen. Ifølge vidner skød to af de unge fra gruppen mod bilen.

Det skete klokken ca. 23.15. Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der har set de to unge på scooter og eventuelt kan fortælle i hvilken retning, de flygtede i.

Det er endnu uklart, hvorfor der blev skud.

Københavns Politi kan kontaktes på 331414 48

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere