Kærestepar indrømmer drab i Odense

Et kærestepar fra Viborg har nu erkendt skuddrab på 24-årig mand fra Odense. De er begge varetægtsfængslet i fire uger

Det nybyggede hus, hvor den 24-årige blev skuddræbt.(Foto: Nicolai Brix)
Det nybyggede hus, hvor den 24-årige blev skuddræbt.(Foto: Nicolai Brix)

En kvinde på 19 år og en mand på 22 år er fængslet for drabet på 24-årige Jonas Jørgensen, der i går morges blev fundet skudt i hoved og krop i haveforeningen Sct. Hans i Odense.

Det fængslede kærestepar er fra Viborg, hvor politiet også anholdt dem senere på dagen i går.

- De har begge erkendt deres andel i drabet, siger vagthavende sagsleder Jan Larsen ved Fyns Politi.

Motivet til drabet er ifølge politiet fortsat uvist, men det står fast, at det fængslede par kendte den dræbte.

Det gjorde politiet også.

- Den afdøde er godt kendt for forskellige former for berigelseskriminalitet, siger Jan Larsen.

Ved anholdelsen af parret i Viborg sikrede politiet samtidig en pistol, som menes at være gerningsvåbnet.

1 af 2 Politiet arbejdede hele dagen i går på stedet for at indsamle spor efter drabet.(Foto: Nicolai Brix)
2 af 2 Det nybyggede hus, hvor den 24-årige blev skuddræbt.(Foto: Nicolai Brix)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere