Drabs-sigtet par for dommer i dag

Fyns Politi vil kræve to personer fængslet for drab på 24-årig i kolonihavehus i Odense

Politi på jagt efter spor i drabssagen, hvor par nu skal for retten. (Foto: Knud Brix)
Politi på jagt efter spor i drabssagen, hvor par nu skal for retten. (Foto: Knud Brix)

Det par, som politiet har anholdt i forbindelse med drabet i Odense, bliver begge fremstillet i grundlovsforhør i løbet af i dag.

Vicepolitiinspektør Henrik Justesen oplyser, at parret blev anholdt i Viborg.

De to er bekendte af den 24-årige mand. Han blev dræbt med en halv snes skud, mens han befandt sig i sin mors kolonihavehus i Odense. Men politiet vil ikke gå i nærmere detaljer om forbindelsen mellem offeret og de to mistænkte.

Politiet forventer lukkede døre ved retsmødet, og vil ikke fortælle, om de to anholdte, som er i 20'erne, har erkendt drabet.

Gravid kæreste
Den 24-årige blev dræbt med en nimilimeterpistol, som er blevet fundet i forbindelse med anholdelsen af parret.

Også en hund blev ramt af flere skud. Hunden overlever dog skuddene.

Det var offerets gravide kæreste, som fandt den døde i kolonihavehuset og slog alarm.

I forvejen er Fyns Politi ved at optrevle et andet drab, hvor der ligeledes er anholdt et par. Det er i sagen om en 45-årig, som var meldt savnet, men blev fundet dræbt i en garage. Her er en kvinde og mand fængslet

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere