Bombeattrap var en shot-maskine

Den bombelignende genstand, som tidligere på dagen blev fundet i et budskads, er en attrap. Den falske bombe blev efterladt efter et julefrokost arrangement i byen

Politiet kunne efter et par timer ophæve afspærrringen i midtbyen, da bomben viste sig at være en shot-maskine.(Foto: Per Rasmussen)
Politiet kunne efter et par timer ophæve afspærrringen i midtbyen, da bomben viste sig at være en shot-maskine.(Foto: Per Rasmussen)

Mens bombeeksperter var på vej fra København med Rullemarie og Kriminalteknisk afdeling allerede var nået frem til stedet, meldte en lettere brødbetynget, 40-årig mand fra Nakskov sig tidligere på dagen til lokalpolitiet efter at have hørt om fundet af en bombelignende genstand i et budskads i midtbyen.

- Han hørte om bombefundet og fik lidt røde ører. For det kunne umiddelbart godt minde om en bombeattrap, han selv havde konstrueret til en julefrokost, oplyser vagtchefen fra Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi Henrik Karlsen til ekstrabladet.dk.

Bomben var shotmaskine
Bombeattrapen blev således brugt fredag aften og nat, hvor der blev afholdt julefrokost i det nærliggende medborgerhus i Jernbanegade. Her havde den 40-årige fremstillet bombeattrappen med elektrikerrør og ledninger samt et tænd- og slukur. Formål: en shotmaskine til julefrokostens gæster.

- Han forklarede at den var til at drikke shots af, og at de efterfølgende havde smidt den ud i en skraldespand. Så hvordan den er havnet i budskadset, det ved vi så ikke. Han kom frem til stedet og så et billede, vi havde taget af attrapen, og kunne ganske rigtig bekræfte, at det var den, som han selv havde fremstillet, siger Henrik Karlsen.

Ingen sigtes
Politiet har nu ophævet afspærringen og afmeldt bomberydderne fra København. Ingen bliver sigtet i sagen.

- Der har ikke været onde hensigter bag bombeattrappen, så derfor bliver der ikke rejst sigtelse, men det er naturligvis en hændelse, som bør få folk til at tænke sig om en ekstra gang, opfordrer han.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere