Hvem så dødelig vejchikane

Politiet efterlyser nu vidner til chikanekørsel, der forleden kostede en 26-årig kvinde livet - politiet skal klarlægge præcist, hvad der skete på motorvejen

Politiet efterlyser nu vidner til chikanekørslen mellem to mænd på motorvejen, hvilket kostede en ung kvinde livet.(Foto: Henrik Larsen)
Politiet efterlyser nu vidner til chikanekørslen mellem to mænd på motorvejen, hvilket kostede en ung kvinde livet.(Foto: Henrik Larsen)

En 29-årig mand er varetægtsfængslet og sigtet for uagtsomt manddrab. Men politiet appellerer nu til offentligheden for præcist at opklare, hvad der skete mandag eftermiddag, hvor to mænd chikanerede hinanden på Vestmotorvejen ved Ringsted.

Chikanekørslen, hvor den 29-årige og en 26-årig efter overhalinger var blevet irriterede på hinanden, endte med, at en 26-årig kvinde, der var passager i den 26-åriges bil, blev dræbt på stedet, da en tredje bil kørte op i bagenden af bilen.

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser nu vidner, som har set, hvad der skete.

Den 26-årige måtte ifølge oplysninger til politiet sætte farten ned, da den 29-årige foran angiveligt bremsede op. Det betød, at en 43-årig kvinde kørte op i bagenden af den 26-åriges bil, som dermed blev skubbet frem i den 29-åriges bil.

Den 26-årige kvinde, blev dermed mast og dræbt ved sammenstødet.

Den mand, som nu er fængslet, nægter chikanekørsel. Men hans forklaring i retten foregik bag lukkede døre af hensyn til efterforskningen.

Henvendelser i sagen kan rettes mod politiet i Ringsted på tlf. : 114 eller 4635 1448.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere