Grov afstraffelse af ung mand

En 24-årig mand blev igennem to timer mishandlet i en skurvogn i Assens. To mænd er fængslet i sagen, som har være mørklagt af politiet

Gennem to timer har en 24-årig mand fra Hadsund været udsat for en særdeles grov og uhyggelig afstraffelse.

Med en baseballkølle blev han gennembanket. Hans plageånder smadrede hans kæbe og brækkede hans næse. Derefter satte de trumf på, ved med en boltsaks at klippe ind til benet på hans højre hånds lillefinger, skriver Nordjyske Stiftstidende torsdag.

Episoden fandt angiveligt sted i begyndelsen af september, da den 24-årige blev lokket ud til en skurvogn i Assens.

Her blev han afkrævet kontant afregning for en gæld og oveni den en dummebøde. Da han ikke var i stand til at betale, gik de to gerningsmænd løs på ham.

To mænd på 22 og 24 år er fængslet i sagen, som indtil nu har være mørklagt af politiet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere