Nye spor i Erritsø-kup

Nye spor i røverisagen mod Dansk Værdihåndtering i Erritsø. Men politiet holder kortene tæt ind til kroppen.

Næsten et år efter millionkuppet mod Dansk Værdihåndtering i Erritsø, hvor to maskerede mænd røvede 11 millioner kroner i kontanter, er der kommet nye spor i sagen.

- Vi har fået nye oplysninger fra offentligheden, som vi efterforsker i øjeblikket, siger efterforskningsleder ved Sydøstjyllands Politi Jens Møller Pedersen.

Han vil dog ikke komme nærmere ind på hvilke spor, der er tale om, men siger, at politiet stadig har varme spor at gå efter i jagten på den anden formodede gerningsmand.

- Så længe vi har gode spor, så fortsætter vi, siger han.

I forvejen sidder en 32-årig mand varetægtsfængslet, efter han blev anholdt i april. Han nægter sig skyldig i kuppet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere