Trafikdræbt var gravid

27-årig kvinde, der mistede livet på Køge Bugt Motorvejen, var gravid i femte måned og brugte ikke sikkerhedssele

Den dræbte kvinde brugte ifølge politiets undersøgelser ikke sikkerhedssele. (Arkivfoto: www.politi.dk)
Den dræbte kvinde brugte ifølge politiets undersøgelser ikke sikkerhedssele. (Arkivfoto: www.politi.dk)

En 27-årig kvinde, der blev dræbt ved en trafikulykke på Køge Bugt Motorvejen var gravid i femte måned, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til ekstrabladet.dk.

Ulykken skete i går.

Kvinden var passager i en personbil, der blev ført af en 28-årig mand. Kvinden er uden fast bopæl.

- Så vi kan ikke sige med sikkerhed, at de var kærester, og at det var deres fælles barn, der blev dræbt ved ulykken, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Søren Bjørnestad, til ekstrabladet.dk.

Havde ikke sele på
Ulykken skete, da den 28-årige mand mistede herredømmet over bilen, som via midter-autoværnet blev kastet på tværs af kørebanerne, hvor den kolliderede med en personbil ført af en 62-årig mand fra Roskilde.

Begge mænd slap fra ulykken uden kvæstelser.

En medvirkende årsag til at kvinden og det ufødte barn blev dræbt, kan være, at hun undlod at bære sikkerhedssele.

- Ud fra de foreløbige undersøgelser er det politiets overbevisning, at kvinden ikke brugte sikkerhedssele. Vi har endnu ikke talt med den 28-årige fører om dette element i ulykkesforløbet, siger Søren Bjørnestad til ekstrabladet.dk.

Skærm

Hent flere
Hent flere