Blotter i bar røv og tophue

Fedladen blotter havde taget højde for risikoen for at få kolde ører, da han med sit erigerede lem i hånden forskrækkede 16-årig pige

Blotteren beskyttede sine ører, da han fremviste sine ædlere dele i vinterkulden. (Modelfoto: Finn Frandsen)
Blotteren beskyttede sine ører, da han fremviste sine ædlere dele i vinterkulden. (Modelfoto: Finn Frandsen)

Blot fordi man har en ulovlig lyst til vise sig frem for andre med sit erigerede lem i hånden, behøver man jo ikke ende op med ondt i ørerne.

Sådan synes ræsonnementet at være hos en blotter iført tophue, der lørdag eftermiddag trodsede vinterkulde og sne og krænkede en 16-årig piges blufærdighed i Mørkøv ved Holbæk.

Pigen var på vej til efterskolen Smededal, da manden pludselig sprang ud foran pigen fra sit skjul bag et skur ved stien. Han havde blottet underliv og holdt om sit stive lem.

Pigen løb hurtigt væk fra stedet og så ikke mere til manden.

MIdt- og Vestsjællands Politi vil gerne høre fra vidner, der har set noget, eller ved noget, der kan hjælpe med at opklare sagen. Ring til lokalpolitiet i Holbæk på 114 eller 46351448.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere