Anklager: Megans selvmord unødvendigt

47-årig kvinde risikerer 20 års fængsel for at oprette falsk MySpace-profil for at mobbe 13-årig pige, der endte med at tage sit liv

13-årige Megan Meier blev drevet til selvmord af den tre år ældre netkæreste 'Josh Evans'. (Foto: AP)
13-årige Megan Meier blev drevet til selvmord af den tre år ældre netkæreste 'Josh Evans'. (Foto: AP)

- Hvis den kun 13-årige Megan Meier fra Missouri ikke var blevet mobbet online af en 47-årig kvinde, der boede få huse fra hende, ville hun være i live i dag, og vi kunne have undgået en tragedie, sagde anklageren i sin afsluttende procedure i en meget omtalt sag, der angiveligt afsluttes i denne uge.

Juryen vil tirsdag begynde sin votering i den føderale sag mod nu 49-årige Lori Drew, der er anklaget for at have udgivet sig for en teenagedreng på MySpace for at mobbe og ydmyge den 13-årige Megan Meier, der senere begik selvmord.

Mobberiet skulle angiveligt være hævn for, at Megan Meier skulle have kaldt Lori Drews teenagedatter for 'grim' eller 'lesbisk'.

- Men det skulle en voksen kvinde som Lori Drew have håndteret ved at tage en samtale med Megan Meiers mor og ikke ved at ydmyge hende til selvmord via MySpace, sagde anklageren.

I stedet for en samtale kreerede Lori Drew og hendes datter en 16-årig cyber-teenager ved navn Josh Evans og oprettede hans profil på MySpace. 'Evans' blev netkæreste med Megan Meier, men slog derefter op med pigen og ydmygede hende i mere eller mindre offentlighed på det sociale netværk og drev hende til at tage sit eget liv.

Lori Drew risikerer 20 års fængsel, hvis hun findes skyldig i at presse Megan Meier til selvmord.

1 af 2 Lori Drew oprettede MySpace profilen i navnet 'Josh Evans' og drev ifølge anklageren Megan Meier i døden. (Foto: AP)
2 af 2 13-årige Megan Meier blev drevet til selvmord af den tre år ældre netkæreste 'Josh Evans'. (Foto: AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere