Fabriksbrand slukket i Århus

En brand i en fabrikshal i Risskov ved Århus udviklede giftig røg. Politiet opfordrede folk til at holde sig indendøre

En voldsom brand i Risskov ved Århus fik her til eftermiddag Østjyllands Politi til at sende beboerne indendøre.

Branden opstod kort efter klokken 14 i en fabrikshal hos Vvs Eksperten på Stokagervej og er tilsyneladende startet i nogle plasticrør, oplyser vagtchefen hos Østjyllands Politi.

Ingen personer er kommet til skade i branden, som udviklede sig eksplosivt. Brandvæsnet slukkede de flammer gløder sidst på eftermiddagen, hvorefter politiet ophævede sit påbud om at lukke døre og vinduer.

Risskov ligger nord for Århus, og vinden bar røgen i sydøstlig retning, altså i retning af selve Århus. Ifølge vagtchefen er der dog ingen meldinger om syge eller dårlige trods den giftige røg.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere