Sex-anklaget med hang til undertøj

Straffesag i dag mod 33-årig mand, der er tiltalt for flere seksuelle overgreb - men manden er også tiltalt for en stribe tyveri af unge pigers undertøj

En 33-årig mand risikerer en lang straf, hvis han bliver dømt skyldig i flere  sex-overgreb. (Modelfoto: Ole Steen)
En 33-årig mand risikerer en lang straf, hvis han bliver dømt skyldig i flere sex-overgreb. (Modelfoto: Ole Steen)

En 33-årig mand er anklaget for voldtægt og seksuelle overgreb mod unge piger, da retten i Nykøbing Falster i dag tog hul på en omfattende nævningesag.

Men manden er også tiltalt for en række indbrud, hvor han gik efter unge pigers toppe og trusser.

I flere tilælde sneg han sig ind i sommerhuse, hvor han havde set, at der var unge piger, og mens beboerne lå og sov listede han rundt og fandt noget undertøj, som han stjal, fremgår det af anklageskriftet, der blev læst op i retten i formiddag.

Den 33-årige nægter sig dog skyldig - ikke bare i indbruddene, men også i anklagerne om grove sex-forbrydelser.

Manden er blandt andet tiltalt for flere tilfælde af samleje med en 13-årig pige, samt voldtægt af en 16-årig pige ombord på en båd i Guldborg Havn.

Pigerne boede på en efterskole i Jylland, hvor manden fik kontakt med dem og hentede dem i sin bil. Han kørte dem til Lolland. Undervejs på køreturen var pigerne bedøvet af kokain og spiritus, lyder anklagen.

Manden er desuden tiltalt for en grov voldtægt af en 21-årig kvinde i Vesterskoven i Nykøbing i 2006. Kvinden var på cykel på vej hjem fra en bytur, da hun blev antastet af manden.

Ifølge anklageskriftet satte han en pistol for kvindens hoved og tvang hende med ind i skoven, hvorefter han voldtog hende.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere