Nynazister fængslet i Israel

Otte nynazister har fået fængselsdomme på mellem et og syv års fængsel i Israel

En israelsk domstol har idømt otte personer fængselsstraffe på mellem et og syv år efter at have fundet dem skyldige i en række nynazistiske angreb på religiøse jøder og udenlandske arbejdere.

Domstolen fandt de otte skyldige i 'nynazistiske aktiviteter' og en række angreb, blandt andet skændingen af en synagoge.

Flere medlemmer af den nynazistiske bande havde blandt andet planlagt at fejre nazilederen Adolf Hitlers fødselsdag og det i et land, der er oprettet som en konsekvens af nazisternes Holocaust.

Israel blev oprettet i 1948 som et tilflugtssted for de overlevende efter Holocaust og til minde om de seks millioner jøder, der blev myrdet under nazisternes regime.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere