Kampe ved Islands politihovedkvarter

Flere hundrede demonstranter stormede lørdag eftermiddag politihovedkvarteret i Reykjavik

En demonstration udviklede sig dramatisk lørdag ved politihovedkvarteret i Reykjavik. (Arkivfoto: Nordicphotos/Polfoto)
En demonstration udviklede sig dramatisk lørdag ved politihovedkvarteret i Reykjavik. (Arkivfoto: Nordicphotos/Polfoto)

Politiet i Island har affyret peberspray mod hundreder af demonstranter, der stormede politihovedkvarteret i Reykjavik. Det oplyser Ritzau.

Ifølge politiet blev flere demonstranter såret og bragt til behandling på hospitalet.

Sammenstødet fandt sted, da demonstranterne krævede, at en meddemonstrant blev løsladt af politiet.

Konfrontationen blev afsluttet, og politiet fik dæmpet gemytterne, da den tilbageholdte demonstrant blev frigivet mod kaution.

Der har været en række demonstrationer i Island i de senere uger i forbindelse med, at landets økonomi er brudt sammen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere