Lå i vandet og skreg om hjælp

40-årig forkommen mand hentet op af vandet ved Stevns efter mislykket sejlads i jolle

40-årig var forkommen efter at være faldet i det novemberkolde vand. (Arkivfoto: Rasmus Baaner)
40-årig var forkommen efter at være faldet i det novemberkolde vand. (Arkivfoto: Rasmus Baaner)

En beboer ved Lund Havn nær Stevns slog alarm, da han i eftermiddags hørte råb fra vandet.

3-400 meter ude lå en mand i de kolde bølger og råbte om hjælp.

Manden - en 40-årig - var faldet i vandet fra en jolle og kunne tilsyneladende ikke komme op i båden igen.

Politiet alarmerede SOK Søværnets Operative Kommando, som rykkede til undsætning til vands og fra luften. En helikopter og en hurtigtgående båd blev sendt af sted.

Båden nåede først frem og den stærkt forkomne mand blev reddet op, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til ekstrabladet.dk

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere