Hævekort-bande smagte egen medicin

Politiet mistænker fem mænd for at have afluret pinkoder og stjæle hævekort, og mens de belurede mulige oftre - belurede strømerne dem

Det er en klasssiker - fem rumænske mænd er sigtet for - at aflure folks pinkoder for derefter at stjæle hævekort. (Arkivfoto: Kristian Linnemann)
Det er en klasssiker - fem rumænske mænd er sigtet for - at aflure folks pinkoder for derefter at stjæle hævekort. (Arkivfoto: Kristian Linnemann)

Politiet på Station City i København har anholdt fem rumænske mænd i alderen 25 – 40 år, der er mistænkt for at have beluret folk, som var i færd med at hæve penge.

Men i går smagte mændene deres egen medicin.

De blev nemlig diskret beluret af ordensmagten, mens de belurede en 60-årig kvinde, som på Frederiksborggade hævede penge i en kontant-automat. Umiddelbart efter prøvede mændene at stjæle kvindens pung for at få fat i hendes hævekort, og så slog politiet til.

Snød sig til 17000
De rumænske mænd er sigtet for i løbet af de seneste dage at have afluret pinkoder og stjålet hævekort i alt fem gange.

Det lykkedes dem i et tilfælde at få hævet 17.000 kroner på et stjålet hævekort. I et andet tilfælde 13.000 kroner, fremgår det af sigtelserne, som i dag blev fremlagt i Københavns Dommervagt.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere