Fejlsendt sms afslører pædofilring

En norsk lærer troede ikke sine egne øjne, da han en juni-nat modtog billedbeskeder med pornografisk indhold på sin mobiltelefon

Norsk politi har afsløret en større pædofilring og 19 er anholdte. (Modelfoto: Kristian Linnemann)
Norsk politi har afsløret en større pædofilring og 19 er anholdte. (Modelfoto: Kristian Linnemann)

En skolelærer fra byen Skien i Norge har hjulpet Norsk politi med at anholde 19 personer fra et større børnepornonetværk.

En person fra netværket havde ved en fejl kommet til at sende to billedebeskeder med børnepornografisk indhold til lærerens mobiltelefon om natten den 16. juni. Den norske lærer kendte ikke afsender.

- Jeg slog telefonnummeret op og fandt ud af, at det var sendt fra en mand, jeg ikke kendte, som boede i Oslo, siger han til VG.

Herefter tippede han politiet, der nu har anholdt 19 personer. De siger, at der godt kan komme flere anholdelser.

- Flere af de sigtede har tilstået, oplyser politiadvokat Cecilie Schløsser Møller fra sædelighedsafdelingen ved Oslo Politi.

En af de anholdte er en mand, som har arbejdet med, hvordan man forhindrer overgreb mod børn. På hans private computer er der fundet store mængder af billeder og film med grove overgreb mod småbørn.

- Min klient har erkendt de aktuelle forhold. Han ved godt, han har gjort noget meget dumt og han angrer, siger mandens advokat til Dagbladet.no.



Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere