Kørte to børn ihjel - skal nu være far

Engelsk fodboldspiller kørte spritkørsel og slog to små drenge ihjel - nu er hans kæreste gravid i femte måned

Luke McCormick og kæresten Naomi Richards ved retten den dag, McCormick fik sine syv års fængsel. (Foto: AP)
Luke McCormick og kæresten Naomi Richards ved retten den dag, McCormick fik sine syv års fængsel. (Foto: AP)

- Det, jeg tænker inde i mit hoved, kan ikke sættes på tryk. Men jeg vil heller ikke være modbydelig, for det er ikke barnets skyld, hvad dets far har gjort.

Amanda Peak fra Coventry forsøger ikke at være bitter. Men det lykkes ikke rigtig.

Gravid i femte måned
I juni mistede hun sine to sønner, Ben og Arron på otte og ti år, da en fuld bilist hamrede ind i den bil, hvor drengene og deres far, Phil, sad på vej til en dag på racerbanen.

Bilisten var den 25-årige Plymouth Argyle-målmand Luke McCormick, som i oktober blev idømt syv års fængsel for færdselsdrabene.

Nu er McCormicks kæreste, Naomi Richards, gravid i femte måned. Det var en hård nyhed for Amanda Peak at få fra den engelske avis The Sun.

- Jeg kan ikke få flere børn - så det her er svært at klare, siger hun til avisen. Amanda Peak blev for to år siden fjernet livmoderen ved en kræftoperation.

Kørte spritkørsel efter skænderi
Luke McCormick havde været til bryllup hos en anden fodboldspiller og havde kun sovet i ganske kort tid, da han den tidlige morgen satte sig bag rattet for at køre hjem til sin kæreste, som han havde skændtes med over mail og sms. Han mistænkte hende for at være utro.

Hendes graviditet i femte måned viser, at parrets barn er undfanget omkring samme tid.

- Jeg håber bare, at han indser, hvor dyrebart livet er, så han kan blive en ordentlig far, når han kommer ud af fængslet, siger Amanda Peak.

1 af 3 Amanda og Phil Peak med sønnerne Arron, t.v., og Ben. (Foto: West Midlands Politi)
2 af 3 Phil Peak sidder i kørestol efter de kvæstelser, han fik ved ulykken, som kostede hans to sønner livet. Her kører hans kone, Amanda, ham ind til domsafsigelse i sagen mod Luke McCormick. (Foto: AP)
3 af 3 Luke McCormick og kæresten Naomi Richards ved retten den dag, McCormick fik sine syv års fængsel. (Foto: AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere