Drabssigtet otteårig løslades

En otteårig amerikansk dreng, som er sigtet for dobbeltdrab, kan forlade fængslet i to dage på national helligdag. Men så er det også slut med friheden

En dommer vil tillade, at en otteårig dreng, der er anklaget for at have dræbt sin far og en anden mand i den amerikanske stat Arizona, får lov til at komme hjem til sin mor og fejre den nationale helligdag Thanksgiving.

Det sker trods anklagermyndighedens protester, men dommer Michael Roca gik med til at lade drengen forlade ungdomsfængslet fra den 26. til 28. november.

Roca advarede om, at moren vil blive arresteret, hvis den drabssigtede dreng ikke vender tilbage til fængslet til tiden. Dommeren krævede også, at der hverken er skydevåben eller knive i huset, mens drengen er hjemme.

Den unavngivne dreng risikerer at blive tiltalt for dobbeltmord på faderen, den 29-årige Vincent Romero, og den 39-årige Timothy Romans, der boede til leje hos faderen i familiens to-etagers hus i St. Johns i det østlige Arizona.

Afhørt uden advokat
Anklagermyndigheden havde forinden offentliggjort en video, der viser, at drengen tilstod det dobbelte skuddrab under en afhøring med to politikvinder. Men drengen havde ingen advokat tilstede under afhøringen, der var præget af selvmodsigelser og uklarheder.

For eksempel erkendte drengen, at han har dræbt sin far. Men han tilføjede, at det var fordi, faderen 'allerede led'.

- Jeg skød ham, fordi han led. Jeg ønskede ikke at se ham lide, sagde drengen.

Holder ikke i retten
Den tvivlsomme tilståelse faldt 40 minutter inde i afhøringen, efter at drengen flere gange havde ændret sin forklaring på, hvad der egentlig skete i hjemmet den 5. november.

- Jeg gik oven på og så min far, og så fik jeg fat i geværet og affyrede det mod min far, sagde den otteårige roligt.

Da politiet spurgte, om han havde skudt sin far, fordi han var vred på ham, svarede barnet med et 'hmm'. Juridiske eksperter har kritiseret politiets afhøring af drengen, uden at han havde en voksen person ved sin side. De tror derfor heller ikke, at den otteåriges tilståelse vil kunne bruges under en retssag.

1 af 2 
2 af 2 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere