Højesteret hæver straf for partnerdrab

23-årig mand fik straffen for drab på ekskæreste forhøjet fra otte til ti år, da Højesteret tog stilling i principel sag

Drabet på Camilla var uhørt voldsomt. Den unge kvindes veninder lagde afskedshilsner på drabsstedet. (Foto: ekstrabladet.dk)
Drabet på Camilla var uhørt voldsomt. Den unge kvindes veninder lagde afskedshilsner på drabsstedet. (Foto: ekstrabladet.dk)

Den 23-årige Jesper Hvidbjerg blev i dag idømt ti års fængsel for et drab, begået i affekt på hans ekskæreste, Camilla Vang Christensen, i Ringkøbing for to år siden.

Sagen endte i Højesteret, efter at både byretten og landsretten havde idømt Jesper Hvidbjerg otte års fængsel for drabet. I strafudmålingen havde de to retsinstanser 'givet rabat', fordi drabet var forøvet på en partner - og i affekt. Hvert argument betød en nedsættelse af straffen med to år fra de 'normale' 12 år for drab.

Udbredt forargelse over dommen
Denne straf og begrundelsen for den vakte udbredt forargelse, og sagen blev indbragt for Højesteret.

Under proceduren er det kommet frem, at rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen har foreslået justitsminister Brian Mikkelsen, at rabatten for partnerdrab fjernes.

Kun én omgang rabat
Det var imidlertid ikke ventet, at denne indstilling ville få indflydelse på den straf, som Jesper Hvidbjerg skulle have for drabet på Camilla Vang Christensen. Retten skulle blot tage stilling til, om drabet var begået i affekt.

Men de syv højesteretsdommere hævede alligevel straffen med den begrundelse, at når straffen var nedsat til 10 år, fordi det var et partnerdrab, kunne det ikke også give rabat, at drabet blev begået i affekt.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere