Flyvende rådyr dræbte kvinde ved Vojens

En 56-årig kvinde blev dræbt, da et rådyr onsdag eftermiddag blev slynget ind gennem forruden på hendes bil syd for Vojens

Det kostede en 56-årig kvinde livet, at et rådyr blev slynget ind i forruden på hendes bil. (Foto: AP)
Det kostede en 56-årig kvinde livet, at et rådyr blev slynget ind i forruden på hendes bil. (Foto: AP)

En 56-årig kvinde blev formentlig dræbt på stedet, da et rådyr røg ind gennem forruden på hendes bil onsdag eftermiddag.

Ulykken skete i Over Jerstald syd for Vojens, skriver Ritzau.

Rådyret var få sekunder inden blevet ramt af en anden bil, der kom i modkørende retning. Ved det første sammenstød blev rådyret slynget over i den 56-åriges bil. Det skete med så stor kraft, at dyret fortsatte ind gennem bilen og ud gennem bagruden.

Ifølge politiet var kvinden formentlig dræbt på stedet. Hun var alene i bilen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere