Løse rottweilere skambed terrier

En lille terrier blev så ilde tilredt af to løse rottweilere i Kirke-Eskilstrup i Holbæk, at en politibetjent med sin tjenestepistol måtte aflive hunden på stedet. Én rottweiler er stadig løs

To rottweilere gik løs på en gammel mands terrier, da han var ude at lufte hunden. (Modelfoto: Colourbox.com)
To rottweilere gik løs på en gammel mands terrier, da han var ude at lufte hunden. (Modelfoto: Colourbox.com)

Klokken 20 i aftes var en 82-årig mand fra Kirke-Eskilstrup ude at lufte sin lille terrier, da to løse rottweilere kom løbende mod ham og den lille hund.

Terrieren blev skambidt af rottweilerne, og politiet så sig nødsaget til at aflive terrieren på stedet med en tjenestepistol for at sætte en stopper for hundens lidelser.

Den ene rottweiler, en hanhund, blev indfanget på stedet, efter at have fået peberspray i hovedet, så den kunne falde til ro.

En tæve løb fra stedet, og er stadig ikke indfanget.

Ejeren af de to rottweilere efterlyste hundene klokken 19.40, efter de var stukket af fra bopælen i Store-Merløse.

Ejeren blev senere tilkaldt og forsøgte selv at finde frem til den forsvundne hund.

Hanhunden blev efterfølgende bragt til et hundeinternat.

- Det er op til ejeren, om hunden skal aflives, siger Carsten Andersen, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi til ekstrabladet.dk

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere