Brødre torturerede pige ihjel

Lille Nia blev blandt andet puttet i tørretumbler og mishandlet i måneder, uden nogen greb ind. Nu er to brødre og pigens mor dømt for drabet på hende

Den grove mishandlingssag fra New Zealand dækkes intenst i England, som har oplevet en lignende sag. (Screenshot fra Sky News)
Den grove mishandlingssag fra New Zealand dækkes intenst i England, som har oplevet en lignende sag. (Screenshot fra Sky News)

To brødre er i New Zealand blevet dømt for drabet på en lille tre-årig pige. Også pigens mor er blevet dømt i den grove mishandlingssag, der har rystet New Zealand.

Tre-årige Nia Glassie døde af sine kvæstelser sidste år. To uger forinden var hun blevet sparket i hovedet af 19-årige Wiremu Curtis og hans 22-årig bror Michael. De blev begge idømt livstid for drabet. Pigens mor, 35-årige Lisa Kuka, der var kæreste med Wiremu Curtis, blev ligeledes dømt for drab, fordi hun ikke greb ind. Hun blev idømt 10 års fængsel.

Da den kvindelige dommer takkede juryen for indsatsen i den rystende drabssag, trillede tårerne ned af kinderne på hende.

Yderligere tre mænd som boede i huset blev dømt for mishandling.

Inspireret af computerspil
Undersøgelser har vist, at den lille pige blev udsat for en tortur-lignende mishandling.

Hun blev slået, sparket, kastet mod en væg og holdt højt op i luften, før hun blev 'tabt' ned på gulvet. Ifølge retssagen kopierede hendes bødler formentlig et wrestling-spil, et computerspil, som mændene i huset spillede.

På et tidspunkt blev hun forbrændt, da hun blev smidt i en tørretumbler.

Retssagen gav ikke nogen forklaring på, hvad der startede mishandlingen.

- Hun blev terroriseret på den værst tænkelige måde. Hun blev udvalgt, hvorfor ved vi ikke, sagde anklageren i sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere