Byggede villa for 8,2 svindelmillioner

En tidligere ejendomsinspektør er idømt fængsel i to år og seks måneder for mandatsvig, bedrageri og tyveri for flere millioner. Han byggede villa for pengene

En 57-årig ejendomsinspektør blev ved Retten i Glostrup i dag idømt 2 et halvt års fængsel for mandatsvig, bedrageri og tyveri mod ejendomsfirmaet Reedomusden, der tilhører den tidligere ejer af Den Blå Avis, Karsten Ree.

Den tidligere ejendomsinspektør havde tilranet sig i alt 8,2 millioner fra 2001 til 2005, da han blev bortvist fra sit job som ejendomsinspektør.

I retten erkendte han at have taget 4,3 millioner fra Karsten Rees ejendomsselskab, men nægtede den øvrige del af tiltalen og ankede den til frifindelse.

I retten kom det frem, at den tidligere ejendomsinspektør brugte millioner til at bygge en pragtvilla i Greve med tilhørende ridebane og hestestald.

Anklageren i sagen havde krævet fængsel i tre år, mens forsvareren ønskede en betinget straf.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere