Dansk skib kapret i 30 timer

Det danske skib Thor Galaxy blev søndag kapret af en gruppe pirater på en flod i Nigeria i det vestlige Afrika

Det danske skib Thor Galaxy blev søndag middag kapret af en gruppe lokale pirater på en flod i Nigeria i det vestlige Afrika.

Det bekræfter Thomas Mikkelsen, administrerende direktør i Thor Shipping i Svendborg, der blandt andet ejer Thor Galaxy, overfor Jyllands-Posten.

Thor Galaxy var på vej mod byen Walli i Nigeria med olieudstyr, da en gruppe lokale rebeller tvang sig ombord på skibet midt på floden.

Endnu er detaljerne usikre, men ifølge det danske rederi blev kaptajnen og besætningen på 20 filippinere holdt tilbage mod deres vilje. Først sent mandag aften blev de igen frigivet.

- Vi er stadig ved at samle oplysninger ind, så vi ved endnu ikke, præcist, hvad der er foregået, men vi kan bekræfte, at skibet har været tilbageholdt i godt 30 timer, siger Thomas Mikkelsen, administrerende direktør i Thor Shipping, til Jyllands-Posten.

Besætningen har det godt
Thomas Mikkelsen er lykkelig over, at besætningen igen er fri, og efter de første meldinger har det godt.

- De har ingen blå mærker, men selvfølgelig er besætningen dybt chokeret, siger Thomas Mikkelsen, der fortsat er i tæt kontakt med mandskabet ombord på skibet. Hjulpet af lokale På nuværende tidspunkt ønsker selskabet ikke at oplyse, om der er blevet udbetalt løsepenge eller på anden måde indgået en handel med rebellerne.

- Vi er blevet hjulpet meget af vores lokale samarbejdspartnere, der har gjort et stort stykke arbejde for at få løst den her situation, siger Thomas Mikkelsen.

En talsmand for hæren i Nigeria, Rabe Abubakar, siger til lokale medier, at angrebet formentlig blev foretaget af en rebelleder kaldet Tom Polo. Ingen har dog officielt taget ansvaret for kapringen. Regeringen i Nigeria har tilsyneladende også været involveret i frigivelsen.

Thor Galaxy er et såkaldt 'multi-purpose'-skib og har en dødvægt på 13.800 ton.

Besætningen består af 20 mænd - i dette tilfælde alle filippinere.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere