Knust vindue tvang fly til nødlanding

Et fly med 63 passagerer om bord måtte tirsdag morgen foretage en nødlanding i Göteborgs Landvetter lufthavn efter trykfald i kabinen

Avro RJ 100-flyet fra Brussel Airline måtte nødlande, da frontruden blev knust. (Foto: Brussel Airline)
Avro RJ 100-flyet fra Brussel Airline måtte nødlande, da frontruden blev knust. (Foto: Brussel Airline)

Et belgisk rutefly fra Brussel Airline måtte tirsdag morgen foretage en nødlanding i Göteborgs Landvetter lufthavn, efter et objekt smadrede frontruden på flyet.

Landingen skete uden dramatik, og ingen kom noget til.

- Det kunne være blevet meget alvorligt. Flyet havde et trykfald i kabinen, efter et vindue gik i stykker, siger Johan Beischer fra flyredningstjenesten i Landvetter.

Avro RJ 100-flyet havde 59 passagerer og fire besætningsmedlemmer om bord og var på vej fra Bromma ved Stockholm til Bruxelles.

Alle passagerer er nu ombooket til andre afgange.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere