Yderligere to anholdt for børnehavebrand

Politiet mistænker nu syv personer for at have taget del i den brandstiftelse, der i oktober lagde en børneinstitution i Gellerup i aske

Hvis politiets opfattelse står til troende, så har der været et sandt mylder den aften, hvor der blev stukket ild på børneinstitutionen Viben i Gellerup ved Århus.

Fire personer sidder allerede fængslet, og i dag fremstiller Østjyllands Politi yderligere to mænd på 18 og 19 år for at have deltaget i ildspåsættelsen. Dertil kommer en 14-årig dreng, der er overgivet til de sociale myndigheder, fordi han er under den kriminelle lavalder.

Det var sent om aftenen den 12. oktober, at institutionen udbrændte. Politiet er stadig fåmælt omkring branden.

Politiet regner ikke med, at der skal anholdes flere til sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere