Stiv mand i rendegraver - to gange

En spirituspåvirket mand blev standset i en rendegraver og taget med på stationen - hvorefter han skyndte sig tilbage og fortsatte sin kørsel

To gange måtte politiet standse en stiv, 40-årig mand i en rendegraver. (Arkivfoto: Kim Petersen)
To gange måtte politiet standse en stiv, 40-årig mand i en rendegraver. (Arkivfoto: Kim Petersen)

Politiet standsede kl. 20.00 i aftes en 40-årig mand på Ahornvej i Vemmedrup ved Køge. Manden kørte rundt i en rendegraver, og viste sig at være spirituspåvirket, fortæller Midt- og vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Manden blev taget med på stationen, hvor der blev taget en blodprøve. Herefter blev han løsladt.

Tilbage til rendegraveren
Men en time senere var den gal igen. Den 40-årige var åbenbart gået direkte tilbage til sit aparte køretøj, og politiet måtte standse ham endnu en gang.

Han var stadig påvirket af spiritus, så igen blev han taget med på stationen og måtte aflevere endnu en blodprøve.

Belært af erfaringerne udleverede politiet dog ikke nøglerne til rendegraveren denne gang, så de fik ikke yderligere fornøjelse af mandens trang til at cruise rundt i gravemaskiner.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere