Dement kvinde dræbt af tog

En 71-årig dement kvinde fra Tranbjerg ved Århus blev mandag aften dræbt, da hun blev ramt af et tog fra Mårslet. Kvinden havde sat sig på skinnerne, for at vente på hendes tøj skulle tørre

Kvinden havde sat sig til at vente på, at hendes tøj skulle tørre. (Arkivfoto: René Schütze)
Kvinden havde sat sig til at vente på, at hendes tøj skulle tørre. (Arkivfoto: René Schütze)

En dybt tragisk hændelse førte mandag aften til, at en 71-årig senildement kvinde mistede livet.

Kvinden havde forladt sit hjem i Tranbjerg for at gå en tur med sin schäferhund, men da hun efter to timer ikke var kommet hjem, slog hendes mand alarm til politiet klokken 19.33.

Havde sat sig på skinnerne
Politiet påbegyndte straks eftersøgningen af kvinden, men mandskabet nåede ikke at finde hende, inden der klokken 21.05 indløb en anmeldelse om, at der havde været en personpåkørsel med dødelig udgang på Odder-banen ved Tranbjerggårdsvej i Mårslet.

- Vi kunne konstatere, at den dræbte person var identisk med den eftersøgte kvinde, oplyser vicepolitiinspektør, Lars Ozol fra Østjyllands Politi til ekstrabladet.dk

Kvinden var åbenbart faldet i et vandløb på sin gåtur, så hun havde taget noget af sit tøj af, hængt det til tørre på et hegn ved banelegemet og sat sig til at vente på skinnerne.

- Det er en meget tragisk ulykke. Hun har formodentlig ikke været i stand til at overskue faren, og er blevet dræbt på stedet, da toget kom, siger Lars Ozol.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere