Skudsikre veste i retten

Flere tilhørere er iført skudsikre veste under retssag mod deres tre kammerater, der er anklaget for skuddrab og drabsforsøg i Mimersgade

Politiet var mødt talstækt op under dagens retsmøde, hvor alle tilhørere blev visiteret. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Politiet var mødt talstækt op under dagens retsmøde, hvor alle tilhørere blev visiteret. (Foto: Thomas Lekfeldt)

Københavns Politi tager ingen chancer, mens drabssagen mod tre unge mænd kører i Københavns Byret.

Alle tilhørere i retslokalet og en flok kammerater til de tiltalte uden for bygningen blev visiteret under dagens retsmøde, og visitation afslørede, at flere af de fremmødte kammerater og familiemedlemmer havde iført sig skudsikre veste. Stemningen i retslokalet er da også meget anspændt, fordi de tre tiltalte tilhører to rivaliserende kriminelle bander.

22-årige Como Cawres Ozcan er anklaget for at have dræbt 21-årige Osman Hussein i en bil på Mimersgade 13. december sidste år. Han erkender at have skudt i nødværge, men nægter sig skyldig i drab.

Ozcan er desuden offer i samme sagskompleks.

De to andre tiltalte, 22-årige Abdotalib El Bariaki og 23-årige Waslid Saad, er nemlig anklaget for at have skudt mod en bil, som Como Cawres Ozcan og fire kammerater sad i på Carl Jacobsens Vej i oktober sidste år. Ingen kom til skade under den skudepisode, og de to tiltalte nægter sig skyldige. De to tilhører den kriminelle Sjælørbande, mens Como Cawres Ozcan er med i en bande på Nørrebro.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere