'Jeg ville ikke dræbe'

22-årig mand nægter drab på ung mand i bil i Mimersgade - han siger under retssag i dag, at han skød i nødværge

21-årige Osman Hussein blev dræbt på mimersgade 13. december sidste år. (Foto: Anthon Unger)
21-årige Osman Hussein blev dræbt på mimersgade 13. december sidste år. (Foto: Anthon Unger)

Under stort sikkerhedsopbud bliver tre mænd i dag i Københavns Byret tiltalt for skuddrab og drabsforsøg. Masser af politibetjente i skudsikre veste sørger for ro og orden under retssagen.

En 22-årig mand, CO, er tiltalt for skuddrabet på Osman Hussein 13. december sidste år. Han er anklaget for at have affyret 12 skud mod den bil, som Osman Hussein og hans to kammerater sad i. Han nægter sig skyldig i drab, men erkender at have skudt mod bilen i nødværge.

Den tiltalte er også selv offer i en anden skudepisode. Han sidder i retten side om side med to mænd, der er tiltalt for at have skudt mod ham.

Sjælør-banden

De to mænd på 22 og 23 år er nemlig tiltalt for drabsforsøg på CO på Carl Jacobsens Vej 24. oktober sidste år. De to, AB og WS, har tilknytning til Sjælørbanden, der har rødder i kvarteret af samme navn i det sydlige Valby, mens CO hører til en mindre gruppering, der kommer fra Nørrebro.

I retten nægtede de to Sjælør-medlemmer sig skyldig i skudepisoden.

Alle tre tiltalte sad roligt og kiggede ned i jorden, da anklageskriftet i mod dem blev læst op. Mange af deres venner var mødt op for at støtte dem under retssagen, men de blev afvist i døren af hensyn til sikkerheden.

Osman Hussein, der ikke selv var kendt af politiet, og som ikke tilhørte Sjælørbanden, sad ved siden af chaufføren i bilen med to kammerater. Han blev dræbt af skud fra en 9 mm Glock-pistol i hovedet og maven. Efter alt at dømme var skuddene tiltænkt hans kammerater.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere