Prostitueret bagbundet ved røveri

To arabisk-udseende mænd bagbandt prostitueret og løb med omsætningen fra massageklinik på Nørrebro i København

Den bagbundne prostituerede blev befriet af en kollega. (Arkivfoto: Claus Bjørn Larsen)
Den bagbundne prostituerede blev befriet af en kollega. (Arkivfoto: Claus Bjørn Larsen)

En 27-årig prostitueret dansk kvinde blev søndag morgen bagbundet under et røveri mod en massageklinik i Peter Fabers Gade på Nørrebro i København.

Røveriet skete omkring klokken 07.00 i morges. Den prostituerede lå bagbundet, indtil en af hendes kolleger dukkede op et kvarter senere.

Tog bagdøren
Der var to mænd om røveriet.

- De smadrede en rude og kom ind i klinikken via en bagdør. Under verbale trusler lod den prostituerede sig bagbinde med en ledning til en hårtørrer og et bælte til en badekåbe. De to mænd tog derpå nattens omsætning og forsvandt fra stedet, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi til ekstrabladet.dk.

De to mænd beskrives som arabiske af udseende og i alderen 25-35 år. De var cirka 180 og 190 centimeter høje og begge iført mørkt tøj og maskering. Offeret har fortalt politiet, at de talte københavnsk med udenlandsk accent.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere