Fodgængere dræbt i København og Århus

To fodgængere - en 15-årig pige og en 48-årig mand - blev natten til søndag dræbt ved trafikulykker

En 48-årig mand trådte ud foran denne taxi på Falkoner Allé og blev dræbt på stedet. Manden på førersædet, der er ved at undersøge taxien, har intet med ulykken at gøre. (Foto: Kenneth Meyer)
En 48-årig mand trådte ud foran denne taxi på Falkoner Allé og blev dræbt på stedet. Manden på førersædet, der er ved at undersøge taxien, har intet med ulykken at gøre. (Foto: Kenneth Meyer)

Bilpåkørsler kostede i nat to fodgængere livet, oplyser politiet.

På Grenåvej i Risskov ved Århus mistede en 15-årig pige livet, da hun ved 02-tiden ville krydse vejen på et sted uden fodgængerfelt. Hun blev ramt af en personbil og dræbt på stedet, oplyser den vagthavende hos Østjyllands Politi.

Ved 02.30-tiden blev en 48-årig mand dræbt på Falkonér Alle på Frederiksberg. Manden trådte ud på kørebanen bag en parkeret varevogn og blev ramt af en taxi.

- Ifølge vidner trådte han direkte ud foran bilen. Chaufføren kunne - ifølge vidnerne - ikke undgå at ramme ham, siger den centrale vagtleder ved Københavns Politi til ekstrabladet.dk.

De pårørende var ved 08.30-tiden søndag ved at blive underrettet om deres slægtnings død.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere