Hjemmerøvere slog til i Tingbjerg

To mænd blev fredag overfaldet på vej ind i deres eget hjem af røvere. Politiet søger vidner

Københavns Politi efterlyser vidner i forbindelse med to hjemmerøverier fredag aften i Tingbjerg-kvarteret i København.

Omkring klokken 17.30 slog to røvere til to gange, først mod en 62-årig mand på en adresse på Hækkevold og efterfølgende mod en 54-årig på Gavlhusvej, oplyser politiets centrale efterforskningsleder Henrik Vedel.

Røverne fulgte efter den 62-årige ind i opgangen, og satte en skulder mod døren, da manden gik ind i lejligheden. Den ene røver hentede en kniv i køkkenet og truede manden til at udlevere et mindre pengebeløb og sit dankort. Efterfølgende forlod den ene røver adressen, mens den anden holdt manden i skak på gaden, ind til kumpanen ringede. Politiet ved endnu ikke, om der er blevet hævet på dankortet.

Kort efter trængte røverne ind hos den 54-årige på samme måde. Offeret råbte på hjælp, og det fik røverne til at stikke af. Men på vejen tog de en indkøbspose fra manden, hvor hans pung lå med et mindre kontantbeløb i.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere